Jyllandskorridoren i et europæisk perspektiv
I EU er der prioriteret 9 europæiske transportkorridorer i det såkaldte TEN-T netværk (Transeuropæiske Transportnet). De definerer den vigtigste europæiske infrastruktur. Jyllandskorridoren er en del af én af disse korridorer; Scandinavian Mediterranean Corridor – også kaldet Scan-Med. Den udgør et velfungerende transportnet, der gør at man nemt kan krydse landegrænser hvilket er vigtigt for både det indre marked i Europa og for den frie bevægelighed for varer og arbejdskraft. TEN-T er en EU-politik, der retter sig mod implementering og udvikling af en sammenhængende europæisk infrastruktur. TEN-T består af veje, jernbanelinjer, havne, lufthavne, jernbaneterminaler, indre vandveje og søtransportruter. At være en del af TEN-T netværket, gør at Jyllandskorridoren, ligesom de andre korridorer, skal leve op til en række krav i forhold til f.eks. bæredygtighed og muligheden for at fragte gods på bane langs korridoren. De forskellige krav skal implementeres inden 2030.
Her kan du se ScanMed korridoren, som indgår i TEN-T netværket, og som Jyllandskorridoren er en del af.
Det transeuropæiske transportnetværk i Jyllandskorridoren
Jyllandskorridoren på Vej
Hovednettet igennem Jyllandskorridoren løber langs A7 fra Hamborg, langs E45 over den dansk-tyske grænse nord på til Aalborg til Frederikshavn med forbindelse til Gøteborg i Sverige samt fra Aalborg til Hirtshals via E39 med forbindelse til Kristiansand og Larvik i Norge. Korridoren fortsætter som en del af det udvidede netværk på norsk side, hvor korridoren løber langs E39 mellem Oslo og Stavanger.
Jyllandskorridoren på bane
Jernbanenettet dækker over strækningen fra Hamborg til Fredericia (Taulov) over Aarhus Hovedbanegård videre til Aalborg og nordpå med banen til Hjørring, hvor banen forgrener sig til hhv. Hirtshals og Frederikshavn. Fra Aalborg til Port of Aalborg er et kort stykke bane, der forbinder Aalborg havn med hovednettet. Korridoren fortsættes på Norsk side som en del af det udvidede net med Sørlandsbanen, der forbinder Oslo med Stavanger via Kristiansand.
Jyllandskorridoren på sø
TEN-T definerer de vigtigste havne i det europæiske netværk. Havnene er opdelt i core og comprehensive havne, ligesom vejnettet er opdelt.
Aarhus Havn er, som den ene af to havne i Danmark, klassificeret som TEN-T Core-port. Den anden er den danske halvdel af Copenhagen Malmö Port AB – Københavns Havn og ligger udenfor Jyllandskorridoren. På Svensk side er Göteborg også udpeget som Core havn. I Norge er Oslo den eneste Core havn.
Comprehensive havne i korridoren inkluderer på dansk side bl.a. Aalborg Havn, Hirtshals Havn, Frederikshavn Havn, Vejle havn og Associated Danish Ports A/S (Fredericia). På norske side er det bl.a. Kristiansand havn, Larvik havn og Stavanger havn.
Fit for 55
Fit for 55 er EUs plan for at reducere CO2e med mindst 55 % inden 2030 og dermed være med til at opnå klimaneutralitet i 2050. Fit for 55 indeholder en række initiativer, der skal sikre, at EU kommer til i mål med sine klimaambitioner om klimaneutralitet senest i 2050.
TEN-T nettet skal leve op til EU-krav om udbygget infrastruktur og klimaneutralitet frem mod 2050.
Region Nordjylland
(lead partner)
Tommy Madsen
Projektleder
+45 22 56 84 64
ttm@rn.dk
Agder fylkeskommune
(norsk prosjekteier)
Jostein Akselen
Faglig koordinator
+47 90 60 69 60
jostein.akselsen@agderfk.no
Jon Halvard Eide
Administrativ koordinator
jon.halvard.eide@agderfk.no
Opdateret