Budskaber fra projektet
Energiforbruget ved transport med bane er lavt sammenlignet med vejtransport og området er prioriteret af EU: få fat i kunderne, samarbejd om rammevilkår og infrastruktur
Der er et potentiale for gods på bane i korridoren og der er også kapacitet til både passagerer og gods. Den primære opgave er at matche tilbud og kunder. Arbejd derudover for at forbedre lovgivning og rammevilkår. Elektrificer baneinfrastrukturen mest muligt og gennemfør strategiske udvidelser af kapacitet med fx dobbeltspor og forbindelser til havne.
Hvor jernbanen ikke elektrificeres, kan batteritog anvendes i første omgang til passagerer. Det internationale marked for hybridgodstog, der kan køre både elektrificerede og ikke-elektrificerede strækninger med batteri er umodent, men i hastig udvikling.
Vejtransporten er dominerende i korridoren: samarbejd om energistationer/hubs for grøn udvikling
Der er et stort potentiale for et net af energistationer/hubs ved vejene i Jyllandskorridoren, men arealbehovet er stort ved flere nye drivmidler. Danske og norske myndigheder bør arbejde tæt sammen om udvikling af bæredygtige energistationer/hubs. Skabe forudsigelige rammevilkår, sammenhæng, genkendelighed og tryghed på tværs af korridorens grænser. For at få flere til at vælge chaufførfaget, er det nødvendigt at stille gode og sikre forhold til rådighed i hele Jyllandskorridoren.
Færgerne står for store udslip: Elektrificering af færger stiller store krav til elforsyning og -net
Al færgetrafik i korridoren bør hurtigst muligt over på nuludslipsløsninger, da den udgør den absolut største udslipsfaktor for en enkelttransport. Der findes i dag ikke elfærger, som sejler på så lange strækninger, men batterierne udvikler sig hurtigt. Elfærgers elbehov vil være meget stort og stille store krav til både den lokale elforsyning og til transmissionsnettet.
Oplagt at kombinere nettilslutning på havnene med en BESS-løsning (battery energy storage system). Det vil reducere behovet for nettilslutning og mindske afhængighed af elforsyning, når elprisen er høj.
Supplement til elektrificering: Der er et stort potentiale for hydrogensamarbejde
Der er stort potentiale i hydrogensamarbejde på tværs af Skagerrak. Men rørført hydrogeninfrastruktur er vital for langsigtet succes. Kombinationen af rørnet, havne- og industrinære projekter og AFIR-kompatible tankstationer, kan danne fundamentet for en stærk og sammenhængende hydrogentransportkorridor.
Samarbejd om at positionere korridoren
Vej- og jernbanestrækninger i Danmark er blevet inkluderet i højeste kategori i EU’s TEN-T netværk ScanMed. Jyllandskorridoren er også blevet inkluderet i den norske Nasjonal Transport Plan i 2024. Der skal fortsat arbejdes på at positionere korridoren.
Kontakt
Opdateret