Gods på bane

Gennem Grønn Jyllandskorridorprojektet har vi samlet en lang række aktører fra Danmark og Norge i workshops for at drøfte muligheder og barrierer for gods på bane. Deltagerne peger på, at de strukturelle forhold udgør den største udfordring – men også, at håndtering af de væsentligste flaskehalse kan gøre togtransport langt mere attraktiv.

Deltagende parter i workshoppen: Bane NOR, Bane NOR ScanMed, ADP & Dansk Banegods, Nordjyske Jernbaner, Trafikstyrelsen, Banedanmark, Contec Rail, CargoNet, Viking Rail, DB Cargo, Color Line, havnene i Larvik, Grenland, Kristiansand, Hirtshals og Aalborg, Tolpe Consult, NHO Vestfold og Telemark, Business Region Kristiansand, Kvinesdal Kommune, Agder, Telemark og Vestfold fylkeskommuner samt Region Nordjylland.

De største udfordringer

Kunderne skal vælge jernbanen til som løsning for fragt af gods.

Infrastruktur og flaskehalse Flaskehalse og enkeltsporede strækninger begrænser i dag mængden af gods på bane. Uden investeringer i elektrificering, vendespor og bedre adgang til havne forbliver potentialet uforløst. Der findes allerede kapacitet til at køre godstog i korridoren, fx mellem Hirtshals og Tyskland, men væksten kræver udbygning og modernisering.

Samspil mellem passager- og godstrafik Passagertrafikken prioriteres typisk over godstog, hvilket reducerer fleksibiliteten for erhvervstransport. Investeringer i øget kapacitet og en mere effektiv planlægning kan gavne begge dele – og styrke forsyningssikkerheden samt den militære mobilitet, som EU lægger vægt på i TEN-T-netværket.

Rammevilkår og lovgivning I Danmark hæmmer regler som ”14-tons-kravet” konkurrencen. Tomme sættevogne kan ikke længere transporteres på jernbane, hvilket giver ubalance mellem vej og bane. I Norge er udfordringen især økonomiske rammer. Godstogselskaber kompenseres dårligt ved driftsstop, og manglende koordinering mellem mange operatører gør driften sårbar. 

Manglende elektrificering Både Danmark og Norge mangler stadig elektrificering på dele af korridoren. Ifølge TENT-kravene skal hovednettet være elektrificeret senest i 2030, og det øvrige net i 2040. Danmark planlægger brug af batteritog på ikkeelektrificerede strækninger (fx nord for Aalborg og vest for Vejle), mens Norge har udfordringer med forbindelser til fx Larvik Havn. Der er behov for investeringer i ladeinfrastruktur og hybridtog, som kan sikre sammenhængende, grøn transport gennem hele korridoren.

Foto: Testkørsel af DB Cargo godstog, maj 2024.