Bæredygtige drivmidler

Danmark, Norge og Sverige har sat ambitiøse klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med hhv. 70 %, 50–55 % og 63 % inden 2030 (sammenlignet med 1990-niveau). Godstransporten spiller en central rolle i denne omstilling – og i Jyllandskorridoren arbejdes der målrettet for at skifte til bæredygtige drivmidler på vej, bane og til søs.

Batterigodstog

Batteridrevne lokomotiver som drivmiddel for godstransport peger på både et stort potentiale og væsentlige udfordringer. Batteritog kan sikre en grøn omstilling ved at reducere emissioner på ikke-elektrificerede strækninger, og det hurtigt udviklende marked for hybridgodstog lover forbedringer i batterikapacitet op til 2.500 kWh. Med modulopbyggede batteripakker muliggøres desuden fleksibel installation i eksisterende lokomotiver. Dog skaber den høje anskaffelsespris og usikkerhed omkring ladeinfrastrukturens behov kommercielle og praktiske udfordringer.

Budskab fra analyse af batterigodstog:

• For at realisere potentialet for batteridrevne godstog bør jernbaneaktører og politikere prioritere målrettede investeringer i ladeinfrastruktur på strategiske knudepunkter samt sikre økonomisk støtte til omstillingen. Genetablering af sidespor og bedre havneforbindelser vil også øge intermodal transport. Politisk opbakning og samarbejde med EU om finansiering vil være afgørende for en vellykket implementering.

Læs mere i Rambølls analyse af godstransport

Potentiale for el-færger

Det er ikke nogen hemmelighed, at det er færgerne i korridoren som er den helt store synder når det gælder udledning af CO2. Det vil derfor være vigtigt at fremtidssikre færgerne, ved at få dem over på bæredygtige drivmidler.

Budskaber fra analyse om potentialet for el-færger:

• El-færger på ruter som Hirtshals–Kristiansand og Hirtshals– Larvik bliver mulige på sigt, når batteriteknologien udvikles yderligere.
• Det må forventes, at færgeselskabet skal investere i en særskilt elforbindelse mellem deres ladeanlæg i havnen og det offentlige elnet.
• Omlægningen kræver derfor investeringer i stærkere elforsyning, BESS-anlæg og lokal vedvarende energi i havnene.

Læs mere i COWIs analyse af potentiale for el-færger

Hydrogeninfrastruktur

Hydrogen står som en afgørende brik i omstillingen af den tunge transport både til lands og til vands. Teknologien giver mulighed for at reducere CO₂-udledninger markant, samtidig med at den leverer den høje energitæthed og fleksibilitet, som kræves af lastbiltransport over lange distancer samt af den internationale skibsfart. Brugen af hydrogen skaber dermed et realistisk og bæredygtigt alternativ, hvor elektrificering alene ikke kan dække behovet. Hydrogen skal ikke nødvendigvis bruges i sin rene form, men kan gøres nemmere anvendeligt hvis man udnytter den til at producere e-brændstoffer som er både billigere og nemmere at håndtere.

Budskaber fra hydrogenanalysen:

• Der er stort potentiale i hydrogensamarbejde på tværs af Skagerrak. Men rørført hydrogeninfrastruktur er vital for langsigtet succes.
• Havnearealer er ideelle til energiproduktion og bæredygtige hubs og de står klar til at håndtere og levere grønne brændstoffer når efterspørgslen opstår. 
• Hydrogen kan bruges til produktion af e-fuels, som gør transporten mere fleksibel og skalerbar.

Læs mere i Grønn Jyllandskorridors analyse af hydrogeninfrastruktur

Bæredygtige hubs

En bæredygtig hub samler opladning, tankning, parkering og faciliteter for chauffører. Hubben skal både opfylde EU-krav, understøtte grønne drivmidler og skabe trygge forhold for chauffører. Den tunge vejtransport har grundlæggende tre problemer. Den baserer sig på fossile brændstoffer, gamle vaner og manglende chauffører. Værdikæden i den tunge transport rummer mange aktører. Der er brug for, at der tænkes i sammenhænge i alt fra energiproduktion til behov for rækkevidde og at vi i Norden og i Europa arbejder mod fælles standarder og politikker. En vigtig brik i den værdikæde er det bæredygtige hub.

Budskaber fra analyse af bæredygtige hubs:

• Stort potentiale for et net af hubs i hele korridoren
• Behov for national koordinering og fælles standarder
• Samarbejde mellem Danmark og Norge om etablering
• Arealkrav og sikkerhedsafstande er større for grønne brændstoffer