Jyllandskorridoren
Jyllandskorridoren er det geografiske transportnet, som forbinder Sydnorge, Vestsverige og Jylland med Centraleuropa.
Transportnettet i Jyllandskorridoren inkluderer både vej, jernbane og sø. Der transporteres hver dag store mængder gods og passagerer.
Transporten skaber vækst og udvikling, men sætter også et pres på behovet for alternative løsninger, som kan sikre CO2-reduktion samt en grøn og bæredygtig fremtid.
Jyllandskorridoren kan blive stedet, hvor udviklingen støttes af samarbejde, koordinering på tværs af grænser og udvikling af nye, bæredygtige løsninger.
I projektet Grønn Jyllandskorridor arbejder vi for at styrke en effektiv, bæredygtig og multimodal transportkorridor der forbinder Sydnorge, Vestsverige og Jylland med Centraleuropa.
Region Nordjylland (lead partner)
Tommy Madsen, projektleder, +45 22 56 84 64, ttm@rn.dk
Agder fylkeskommune (norsk prosjekteier)
Jostein Akselen, faglig koordinator, +47 90 60 69 60, jostein.akselsen@agderfk.no
Slutkonference for Grønn Jyllandskorridor
30. - 31. oktober på Nordsøen, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals
Vi har afholdt slutkonference den 30. og 31. oktober 2025 på Nordsøen Forskerpark i Hirtshals, Danmark.
Der var over 100 deltagere fra både regioner, fylker, kommuner, EU og private virksomheder samt politiske repræsentanter og organisationer.
Læs mere om konferencen og projektets resultater samt se program, deltagerliste og præsentationer fra konferencen.
Bæredygtige hubs
Grønn Jyllandskorridor har haft fokus på den grønne vejtransport, og hvordan man kan skabe en korridor af bæredygtige transportknudepunkter. Ved knudepunkterne skal det på sigt være muligt at tanke/lade grønne drivmidler, og her skal essentielle funktioner for brugerne, især lastbilchauffører, være samlet.
Vi har undersøgt og udarbejdet et overblik over, hvad der er vigtigt at fokusere på, når man skal lave et knudepunkt. Vi har også udarbejdet et indledende bud på, hvordan en sammenhængende korridor af bæredygtige hubs kan se ud.


